SMART handlingsplaner
SMART er et akronym, der står for specific, measurable, achievable, realistic og time-bound. SMART handlingsplaner er målrettede og strukturerede planer, der følger disse principper for at sikre, at mål og handlinger er klart defineret, opnåelige og mulige at evaluere på. Disse handlingsplaner anvendes typisk til at definere og styre projekter, personlig udvikling eller præstationsmål. Men kan også bruge til en-til-en samtaler.
Overblik over SMART:
- Specific / specifikke mål: Målene bør være præcist definerede, så alle parter forstår, hvad der skal opnås. De specifikke mål skal besvare spørgsmål som hvem, hvad, hvor, hvornår og hvorfor.
- Measurable / målbare mål: Målene skal være målbare, så man som virksomhed kan vurdere, om de er opnået eller ej. Dette involver målekriterier såsom procentdele, tal eller enheder.
- Achievable / opnåelige mål: Målene skal være opnåelige og realistiske inden for de tilgængelige ressourcer, både i henhold til kapacitet, tidsramme, økonomi, personale osv. Her er det essentielt at tage stilling til, hvorvidt målene er for ambitiøse eller modsat uambitiøse.
- Realistic / realistiske mål: Målene skal være realistiske og have relevans for virksomhedens overordnede målsætning og formål. Med andre ord skal de enkelte målsætninger bidrage til virksomhedens samlede strategi og mening.
- Time-bound / tidsbaserede mål: Målene bør fastsættes, så de kan indfries indenfor en bestemt tidsramme. Dette bidrager til at skabe en tidslinje for handlinger.