En konkurrenceklausul er en aftale mellem arbejdsgiver og medarbejder, som skal forhindre medarbejderen i at konkurrere med sin nuværende arbejdsgiver.
Formålet med konkurrenceklausulen er altså at beskytte arbejdsgiverens nuværende og fremtidige interesser ved at hindre en medarbejder i, i fremtiden, selv at drive eller blive ansat i en konkurrerende virksomhed.
En konkurrenceklausul skal fremgå af ansættelseskontrakten eller af et tillæg til den. Klausulen træder som udgangspunkt i kraft, når en medarbejder fratræder sin stilling efter selv at have sagt op.
En konkurrenceklausul kan i nogle tilfælde ikke håndhæves efter medarbejderens fratrædelse. Dette gør sig bl.a. gældende, hvis arbejdsgiveren har opsagt medarbejderen på baggrund af virksomhedens forhold, hvis opsigelsen var usaglig, eller hvis medarbejderen opsiger sin stilling på baggrund af arbejdsgiverens misligholdelse af ansættelsesforholdet.
En medarbejder med en konkurrenceklausul, der opretholdes efter fratrædelse, har ret til økonomisk kompensation fra arbejdsgiveren. Der er klare regler for, hvordan en medarbejder med en sådan klausul skal kompenseres.
En konkurrenceklausul kan aldrig løbe længere end 12 måneder efter medarbejderens fratrædelse.
Læs mere hos vores samarbejdspartner Arbejdsret.dk (en del af Advokatgruppen) her.