ATS (Applicant Tracking System)
ATS, som står for “Applicant Tracking System,” er en softwareløsning, der hjælper virksomheder med at håndtere ansættelsesprocessen ved at automatisere og effektivisere rekrutteringsforløbet. I daglig tale betegnes ATS også som et rekrutteringssystem. Systemet kan indsamle, sortere og gennemgå tusindvis af ansøgninger og CV’er, screene kandidater, planlægge interviews og vedligeholde kandidatdatabase. Dette gør hele rekrutteringsprocessen lettere – fra virksomhedens første rekrutteringsbehov til on-boarding. ATS-systemer kan anvendes af virksomheder i alle størrelser, men er særligt værdifulde, når man skal håndtere større mængder ansøgninger og CV’er samt forbedre rekrutteringsoplevelsen for kandidaterne.