Indhent lægeerklæring på medarbejder

Som virksomhedsejer eller arbejdsgiver har du mulighed for at anmode om indhentning af en lægeerklæring som bevis for en medarbejders sygdom. 

Der findes forskellige typer af dokumentation:  

  • Tro- og loverklæring 
  • Lægefaglig dokumentation 
  • Varighedserklæring  
  • Mulighedserklæring 

Nedenfor vil vi gennemgå i hvilken situation en bestemt type af dokumentation er relevant. 

Tro-og loverklæring   

En tro- og loverklæring er et dokument hvor du som virksomhed beder den pågældende medarbejder underskrive for at bekræfte at vedkommende er syg.

Denne type af erklæring kan kræves efter 1. sygedag. 

Lægefaglig dokumentation  

Lægefaglig dokumentation for medarbejderens sygdom kommer i form af en friattest, hvor medarbejderens læge bekræfter at medarbejderens fravær skyldes sygdom. 

Denne type af erklæring kan kræves efter 1. sygedag.  

Varighedserklæring   

En varighedserklæring er en vurdering fra medarbejderens læge om, hvor lang tid medarbejderens sygdom forventes at vare. Denne type af erklæring er relevant for jeres virksomhed, hvis I er usikre på varigheden af medarbejderens sygdom.  

Denne type af erklæring kan kræves efter 14 dages sygdom.  

Mulighedserklæring 

En mulighedserklæring består af to dele. Den første del skabes i fællesskab mellem arbejdsgiveren og medarbejderen, typisk på baggrund af en personlig samtale. Den anden del udfyldes, efter jeres samtale, af medarbejderens læge. Denne type af erklæring er relevant for jeres virksomhed, hvis i står i en situation hvor i er i tvivl om, hvilke tiltag I kan sætte i søen for at medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet på hel- eller halvtid.  

Du er som arbejdsgiver forpligtet til at betale for udgifterne til disse lægeerklæringer.   

Rul til toppen