Vigtig info  

Ny lov om ansættelsesbeviser

D. 1. juli 2023 trådte en ny lov om ansættelses- og arbejdsvilkår i kraft. Den nye lov kom på baggrund af, at EU i juni 2019 vedtog direktivet om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår.

Loven finder anvendelse på lønmodtagere i ansættelsesforhold, hvor den forudbestemte eller faktiske arbejdstid udgør mere end tre timer ugentligt over en referenceperiode på fire uger. Sammenlignet med den tidligere ansættelsesbevislov er der sket en nedsættelse af timeantallet fra 8 til 3 timer. Loven finder desuden også anvendelse i de situationer, hvor arbejdsmønstret er helt eller overvejende uforudsigeligt. 

Den nye lov udvider arbejdsgiverens oplysningspligt, således der stilles nye og forøgede krav til, hvilke oplysninger arbejdsgiveren skal give medarbejderne i ansættelseskontrakten. 

Læs mere om den nye lov om ansættelsesbeviser hos vores samarbejdspartner Arbejdsret.dk (en del af Advokatgruppen) her. 

Rul til toppen